Tips og tricks

Klip i skærmen

Med Windows 7 følger Klippeværktøj; et lille program, der gør det muligt at ‘kopiere’ skærmens indhold og indsætte det f.eks. i et Worddokument. Det kan bruges til at lave smarte vejledninger – eller til at fastholde en fejlbeskrivelse og sende den til en af vores teknikere.

Du finder det lettest ved at bruge søgefeltet nederst i startmenuen; begynd at skrive navnet og der bliver automatisk vist resultatet af en søgning, herunder også genvejen til Klippeværktøj.

Sørg for at det vindue du vil klippe fra er synligt på skærmen og klik så ‘Ny’. Skærmen bliver lidt lys i det og markøren skifter til et halvstort plus. Nu kan du trække/markere (afmaske) en firkant og når du igen slipper, klippes den udvalgte del af skærmen til Klippeværktøj og man har mulighed for at lave enkle markeringer.

En nem måde at indsætte skærmbilleder i f.eks. en vejledning – eller som nævnt til at tage et hurtigt “billede” af en helt bestemt fejlmeddelelse, du gerne vil have hjælp til

Vis det aktive vindue på den halve skærm

Har du fået en ny skærm i det brede format, så kan det være svært at udnytte den ordentligt. For viser man bare skærmbillederne i fuld størrelse, bliver alt bare stort. Men man kan jo dele den megen plads mellem flere forskellige programmer.

Udnyt pladsen på din brede skærm med den indbyggede funktion i Windows 7, der automatisk viser skærmbilledet på halvdelen af skærmen: klik og træk i vinduets øverste del og træk det ud til kanten af skærmen. Når du slipper, tilpasser Windows automatisk til halvdelen af skærmen. Det fungerer også ved at trække til toppen af skærmen, så udfyldes hele skærmen.

Så kan man på en nem måde have en browser åben i den ene halvdel og f.eks. Word i den anden.

Samme funktion kan hentes med tastaturgenvejen Alt+pil-højre/-venstre /-op, men under forudsætning af, at det er selve vinduet der er i fokus.