4 Excel tips

Excel er et fantastisk instrument til håndtering af større talmængder – og præsentation af dem. Men det betyder at man godt kan bruge ret lang tid i programmet, og så kan enkelte små tricks virkelig gøre en forskel i dagligdagen.

Vi har her samlet en række af dem vi selv er mest glade for.

 Linjeskift i en celle (Alt+Enter)

Normalt er det ikke så nemt at lave en ny linje i en celle, da Enter-tasten flytter til den næste celle.
Tricket er meget simpelt: brug ALT-ENTER i stedet, så får du et linjeskift.

Det er forresten muligt at ændre hvad der sker ved tryk på Enter-tasten. Normalt skifter den til den næste celle lige nedenunder, men med Shift+Enter flytter den i stedet til den overliggende celle.

Autosum (Alt+shift+0)

Excel Sum funktionEn af de allermest almindelig funktioner i Excel er nok muligheden for at lave en hurtig sammentælling med SUM() funktionen. Nemt og hurtigt får du sammenlagt en række af tal.

Med genvejstasterne Alt+shift+0 (nul), altså hvad der svarer til Alt+= får man hurtigt lagt en kolonne af tal sammen.

Hvis du ikke ønsker præcis det område, som den automatisk foreslår, så kan du nemt vælge et andet område ved simpelthen at klikke og trække en ny markering.

Brug navngivne områder (F3)

Excel Indsæt navneDu har mulighed for at give bestemte områder af regnearket et navn. Det kan du herefter henvise til i dine funktioner, i stedet for at skulle skrive eller udpege et en cellereference.

Hvis det er et område man bruge mange steder, så er der yderligere den fordel, at du senere kan ændre omfanget det navngiven område og på én gang ændre det for samtlige funktioner.

Du kan navngive ved at vælge et område og derefter skrive et navn i Boksen Navn til venstre for feltet, hvor du skriver formler.

Når du skriver formler kan du henvise til et navngivent område ved blot at skrive navnet i stedet for cellereferencen. Eller du kan funktionen Brug i formel fra værktøjslinjen Formler – med genvejstasten F3.

 Fastlås resultat i celle

Excel Fastlås resultatHvis du bruger Excel til at importere og bearbejde data fra andre programmer, så vil du ofte have brug for at fastlåse et resultat. Hvis du for eksempel samler en fornavnskolonne og en efternavnskolonne i én navnekolonne funktionen Sammenkædning, så kan du ikke bare slette de to nu overflødige kolonner – for så har du heller ikke længere noget resultat.

Med tastaturet kan du gøre det for et enkelt felt ved at trykke F2 for at redigere og herefter F9 for at evaluere formlen. Med et tryk på Enter har du herefter fastlåst teksten og kan slette de overflødige kolonner. Drejer det sig om flere celler, kan du i stedet fastlåse teksten ved at kopiere den og indsætte den igen som værdier, se billedet.